Glutenfri chokolade-lakrids cookies

Forleden bagte jeg disse glutenfri chokolade-lakrids cookies og de blev bare så lækre. Jeg elsker den kombinerede smag af chokolade med lakrids og det får jeg til fulde med disse cookies. 

Jeg synes at det er sjovt at eksperimentere med glutenfri ingredienser og lave nye opskrifter. Det kan nogen gange være lidt svært at bage glutenfrit, da det er andre melsorter der bruges. Denne gang blev resultatet virkelig godt og mine cookies blev straks godkendt af familien. 

Dejen til disse cookies kan man lave når det lige passer og herefter fryse dem ned, indtil de skal bages. Jeg har brugt en isske til at forme dem med og har vejet dem efterhånden, som de blev lavet. De vejer mellem 60-70 gram, men kan sagtens laves i andre størrelser hvor bagetiden så tilpasses. 

Nybagte cookies smager bare bedst, de kan dog opbevares i en lufttæt beholder i max 2 dage. Smagen er stadig lige lækker, men de bliver meget bløde efterhånden. 
Jeg laver selv min mandelmel og det er meget nemt med en blender eller foodprocessor. Den rene rå lakrids som er i små stykker får også en hurtig tur i blenderen. 

Glutenfri chokolade-lakrids cookies, 10-12 stk.:

  • 125 g smør
  • 200 g brun farin
  • 50 g rørsukker
  • 1 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 50 g mandelmel
  • 50 g rismel
  • 120 g Rød Finax mel
  • 1/2 tsk salt
  • 100 g mørk chokolade
  • 25 g ren rå lakrids
  1. Pisk smør og sukker i ca. 5 minutter, skrab kanterne ned så alt bliver rørt med.
  2. Tilsæt ægget og pisk det hele grundigt sammen.
  3. Herefter tilsættes mel og salt, pisk det sammen i ca. 1 minut.
  4. Til sidst tilsættes den hakkede chokolade og lakrids. Rød det forsigtigt til alt er blandet.
  5. Brug isskeen og form runde cookies på ca. 60-70 gram stykket. 
  6. Stil dem på bagepapir og når alle er formet kommer de på køl 1 time inden de bages.
  7. Vælger du at fryse dem, så skal de lige tø op i 30-60 minutter før de bages, 4-5 styk pr. bageplade.
  8. Bag de lækre cookie ved 170 grader i 12-14 minutter.  Der er jo stor forskel på ovne, men de er færdige når de har fået godt med farve i kanten og stadig er bløde i midten. Lad dem afkøle på bagepladen.
Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title