Pink grød med solbær og masser af gode C vitaminer

Havregrød gør min mave glad og specielt meget hvis jeg bruger glutenfri havregryn. Søndag blev endnu en smuk dag med god tid til at hygge og dovne, hvilket også var tiltrængt. God tid fik jeg for jeg vågnede frisk og veludhvilet kl. 5:30, altså søndag morgen, men sådan er det at være et A menneske.

Der blev god tid til kaffehygge i sengen og da sulten meldte sig lavede jeg en portion pink grød med solbær og dermed masser af gode C vitaminer.

Grøden blev hurtigt rørt sammen og kogt hvorefter det var klar til servering med en smule soyayoghurt med vanilje og nyknækkede valnødder fra haven. Grøden smagte skønt og holdt mig mæt i pæn lang tid og jeg er lidt ærgerlig over at jeg ikke lavede en dobbelt portion, da det også smager godt koldt. 

Solbærene er økologiske og fra egen have ligesom valnødderne, hvilket er en skøn ting. Det er dog længe siden at det var tid for solbær, for de blev plukket i sommerferien og ligger nu godt i fryseren til fx denne lyserøde morgengrød.

Morgenen blev nydt med den lækre grød, lidt strik på min “ Kristine jakke” og kik i min nye bog af Claus Meyer “ Grøn mad”.

Pink grød med solbær, 1 portion:

  • 1 dl glutenfri havregryn
  • 2 dl vand
  • 1 håndfuld solbær
  • Soyayoghurt med vanilje
  • Valnødder i mindre stykker
  1. Kom havregryn, vand og solbær i en gryde og kog havregrøden under omrøring. 
  2. Hæld grøden op i en skål og server den med lidt soyayoghurt og hakkede valnødder ♥
Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title