Syltede rødbeder

Det er sensommer og syltetid. Jeg nyder at høste af havens og naturens skattekammer og lige så meget at sylte, lave saft og marmelade. I foråret har jeg sået forskellige rødbeder og de vokser også fint, men er ikke helt klar til høst endnu. 

Jeg faldt heldigvis over en pose økologiske rødbeder sidst vi handlede og lavede en portion klassisk syltede rødbeder af dem. Uhm… hjemme lavede syltede rødbeder smager dejligt til et godt stykke rugbrød med hjemmebagt lun leverpostej.

Når vi handler øko kød hos Johannesminde køber vi også gerne en stak leverpostej til hjemmebag. Det er dejlig let at bage en leverpostej, ind i ovnen over vandbad i 1,5 time og vupti, hjemmebagt lun leverpostej.

 Syltede rødbeder, 3 mindre glas:

  • 1 kg små fine rødbeder
  • 5 dl eddike
  • 2,5 dl rørsukker
  1. Rødbederne koges i vand i ca. 1/2 time, skrællen er lige til at grubbe af, men brug handsker.
  2. Herefter skæres rødbederne i skiver og kommer direkte op i et gammelt sylteglas.
  3. Eddike koges sammen med rørsukker og hældes herefter over rødbederne.
  4. Glasset lukkes til med det samme og opbevares på køl.
Print Friendly, PDF & Email

About Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2020 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2020 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log in

Translate »