Sommerferie 2014

Dette års sommerferie bliver i den grad nydt og vejret har vist sig fra sin aller bedste side. Vi har nydt eftermiddagene i skyggen og drukket litervis af ribssaft med masser af isterninger. De gamle bambusmøbler som jeg købte på genbrug sidste år bliver brugt flittigt i skyggen af vores store grantræer. De har fået dejlige puder, nyt betræk og et lille bord er blevet bestilt på nettet.

Der er stadig mange ting der skal ordnes i sommerhuset men lige nu holder vi ferie og resten må vente, også selvom det er svært. 
Det lille chatol er blevet malet lys turkis som planlagt og det er blevet rigtig fint. Det samme er en gammel tallerkenrække som jeg for mange år siden fik af min mormor. Lige nu er kunsten at lade det tørre og hærde og ikke lade tålmodigheden råde. For jeg kan næsten ikke vente med at stille forskellige ting på både chatollet og tallerkenrækken. 
Stolene er blevet betrukket om og de passer fint til sommerhusstilen.

For meget længe siden fik jeg jeg rigtig mange skoæsker forærende. Jeg limede forskellige papirer på dem, – gamle Anders And blade, gamle nodehæfter, salmebøger osv. De fik en omgang limlak og nogle fik et glansbillede på. 

Jeg har de fleste æsker endnu og de er rigtig søde og praktiske til forskellige kreative ting.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title