Blødt, blødt tørklæde

Før ferien fik jeg strikket de bløde cremefarvede vanter færdig og jeg er nu startet på et nyt projekt.

Jeg følger forskellige strikkeblog’s og har fundet et dejligt, let og blødt strikket tørklæde på bloggen http://ullaroejkjaer.blogspot.dk 
Jeg strikker det i Blackhill Silk Mohair i mørk grå farve fra Garnudsalg og på pinde nr. 5. Opskriften er let og er næsten lige ud af landevejen, så det kan ikke tage så lang tid at strikke.

Jeg har strikket siden jeg var barn og lærte det af min mormor. Jeg startede med at strikke håndklæder til mit dukkehus og kan godt huske hvor svært det var i starten. Min mormor slog masker op til mig og lukkede af når et håndklæde var færdigt. Jeg fik dog hurtigt lært både at slå masker op og lukke af igen. Jeg strikkede  og strikkede da børnene var små og holdt så en lang pause i flere år.
Det var en en malerveninde der fik mig igang igen og heldigvis for det. Det er både afslappende og hyggeligt at strikke. 





Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Kommentarer

  1. Sonnie skriver

    Det er så hyggeligt at strikke, jeg kan slet ikke undvære det.
    Lige da jeg kiggede på det øverste billede, troede jeg det var et blomkål der lå på dit bord, men nu kan jeg jo godt se, at det er det ikke 🙂
    God søndag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title