Menuen i aften har stået på Broccolitærte med laks. Det har været let at gå til da jeg har haft tærtedejen i fryseren. Det virker udmærket, – dejen blev taget ud af fryseren i går og har tøet op i køleskabet natten over. Iaften var det bare at rulle dejen ud mellem 2 stykker bagepapir og komme det i et ildfast fad.
Til fyld har vi brugt:
3 gulerødder skåret i skiver
1/2 broccoli i mindre buketter
1 porrer i skiver
125 g varmrøget laks i mindre stykker
Gulerødder og broccoli forkoges let og kommes i tærten sammen med laksen.
7 æg
3 store spsk. skyr
Salt, peber og friskrevet muskat
Dette blandes og hældes over tærten som bages i ca. 40 min. ved 180 grader.
Skriv et svar