Eften en morgentur med Viola fik jeg øje på en lille mus som lå helt stille på fliserne i vores indkørsel.
Ved nærmere eftersyn var det en lille bitte flagermus. Den bevægede sig en smule, men jeg var dog meget forsigtig og ikke så modig da jeg tog den op i hånden. Jeg kunne have sparet min bekymring for der var ikke meget liv i den, – bare lille og varm.
Jeg var på vej på arbejde så jeg lagde den i en urtepotte med lidt tørret græs, lagde en papæske over og krydsede fingre for at den ville komme sig og at kattene ikke fandt den.
Jeg gav den ikke mange chancer og troede faktisk at den ville være død når jeg kom hjem. Dog blev jeg glædelig overrasket da jeg kom hjem igen. Flagermusen var kravlet ud under æsken og hang med hovedet nedad krukken. Lige præcis som en flagermus skal gøre. Det var dejligt at se og resten af eftermiddagen så jeg ofte til den. Den blev mere og mere livlig efterhånden som det blev aften og pludselig var den væk. Desværre så jeg ikke at den fløj væk.
Det var et sjovt besøg og spændende at se en flagermus helt tæt på. Jeg tror at det var en halvstor dværg flagermusunge, – jeg ved ikke hvorfor at den lå der på fliserne. Måske var den fløjet ind i noget eller måske er den faldet ud af vores brændestabel.
Skriv et svar