Vaniljeprikket rabarbersaft i den smukkeste farve

Hvert eneste forår plejer jeg at lave vaniljeprikket rabarbersaft og i år er ingen undtagelse. Desværre rækker mine egne rabarber ikke langt og jeg har været ude at købe rabarber. Jeg elsker rabarbersaft og ynder at drikke det med iskoldt danskvand med citrus. Denne drik smager skønt og slukker den værste tørst i sommervarmen. 

Rabarberne er købt i ynglingsboden i nærheden af vores sommerhus og jeg må have købt nogle flere næste gang vi handler frugt og grønt. Jeg laver altid store portioner og fryser saften ned i fryseposer a’ 750 ml for det passer med vores genbrugs glasflasker som vi har købt med æblemost i. Det er altid rart at kunne hente en pose i fryseren.

Vaniljeprikket rabarbersaft med citron, 2 1/2 liter:

  • 1 kg renset rabarber skåret i skiver
  • 400 g rørsukker
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1/2 øko citron i kvarte
  • 2 liter koldt vand. 
  1. Rens og skær rabarberne ud i minde stykker.
  2. Kom rabarber i en gryde med citron i kvarte, rørsukker, vaniljepulver og vand.
  3. Bring det i kog og lad det koge i 8-10 minutter. Lad det herefter stå i mindst 1/2 time.
  4. Hæld saften gennem en si med små masker.
  5. Skold flasker og hæld saften på disse.
  6. Saften kan også fryses ned i fryseposer i portioner der lige passer til en flaske.
Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title