Fuglemad i luksusudgaven

Det sneer, det er koldt og alt er dækket af et tykt lag sne. Det er smukt at se ud på og giver også rig mulighed for at iagttage fuglene, specielt hvis man foder dem.
Vi har ikke et foderbræt, men det er på ønskelisten. Det er også lidt svært at lokke fugle til, når vi har 2 store maincoon katte som elsker fuglesteg. Kattene holder sig dog helst inde i den varme stue når det er koldt udenfor.
Da mejsebolde ikke er gode for fuglene pga. nettet måtte jeg finde på noget andet. Godt inspireret af en Instagram ven tog jeg i genbrugen igår og fandt nogle gamle fine kopper. Jeg havde en pakke palmin fra julen som jeg smeltede og efterfølgende hældte vildtfugleblanding i. Det er hældt op i kopperne, kølet af og hængt ud på terrassen i en fin pink neonsnor. Nu håber jeg at det falder i fuglenes smag og at kattene holder sig indendøre i kulden.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title