Alle solstrejf bliver nydt i fulde drag.

I dag er det dog blandet med regn og blæst. Det har blæst så meget at vores hængesofa blev blæst omkuld. Der er nu ikke sket nogen skade og den blev hurtig rejst igen. Den er god, hængesofaen. Vi bruger den en del om eftermiddagen når vejret ellers er til det. Den er ikke så pæn mere, lidt falmet og rusten, men dejlig at sidde i og måske også lige at tage en lille lur i.

Sommeren bliver nydt og der har heldigvis været rigtig mange gode dage med varme og solskin. Foråret blev brugt på at ordne haven. Der blev kørt meget barkflis ned i haven og flere trailerfulde ukrudt er kørt ud på fyldet hvor det bliver omdannet til dejlig kompost.
Der mangler stadig at blive ordnet meget i haven men i denne tid bliver der nydt mere end der bliver ydet.
Er vejret ikke så fint så bliver orangeriet brugt og der er oftest dejligt varmt.

Jeg er gået igang med et patchwork tæppe. Det bliver syet i hånden og af 6 kanter som sættes sammen. Jeg havde så mange stofrester, et gammelt dynebetræk, en lille natkjole af Simones og forøvrigt også hendes gamle Barbie sengetøj. Der bliver syet gode minder ind i tæppet og det ender med at blive 150 X 210 cm. Et dejligt slumretæppe og måske et sengetæppe til et af værelserne i sommerhuset. Men der er lang vej endnu, heldigvis for det er hyggeligt at lave.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title