Denne bløde konfektagtig chokoladekage er rigtig lækker, smager dejligt af chokolade og indeholder ingen sukker eller gluten. Den er lavet med mandelsmør og er sødet med saftige bløde dadler og chokolade med stevia, hvilket giver chokoladekagen en dejlig sødme.
Kagen kan sagtens bages med almindeligt mørkt chokolade, 72 % og vil på den måde stadig være meget sukker reduceret.
Chokoladekagen er bagt i en kvadratisk form på 20 x 20 cm og skæres ud i 9 pæne stykker. Jeg bagte kagen søndag formiddag og den forsvandt som dug for solen i løbet af ingen tid. Jeg må bage en snart igen for det er den bedste chokoladekage uden sukker, som jeg endnu har smagt. Mums ♥
Chokoladekage med mandelsmør:
- 200 g mandler
- 1 nip salt
- 2 æg
- 20 g fedtreduceret kokosmel
- 8 bløde dadler
- 2 spsk. kakaopulver
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. vaniljepulver
- 80 g mørk chokolade evt. sødet med stevia
- 1 spsk. kokosolie
- mørk chokolade til drizzle
- kokosolie
- Mandler og salt køres til mandelsmør i en foodprocessor, det tager ca. 10 minutter. Stop indimellem og skrab siderne ned med en dejskraber. Mandelsmørret er færdig når det begynder at blive flydende.
- Tilsæt de øvrige ingredienser og kør det godt sammen.
- Dejen bliver lidt sej og trykkes ud i formen som er beklædt med bagepapir.
- Chokoladekagen bages ved 175 grader i ca. 30 minutter.
- Afkøles på en rist og skæres herefter ud.
- Chokoladen smeltes over vandbad, en lille smule kokosolie tilsættes og smeltes med.
- Drizzle den smeltede chokoladenblanding over kagen.
Skriv et svar