Igår aftes lavede vi de lækreste æblechips. Inspirationen fik jeg i min børnehave og jeg måtte også prøve at lave de sunde og velsmagende chips. De er ret enkle at lave men kræver alligevel lidt tålmodighed da de skal tørres i ovnen i lang tid.
Vi fjernede kernehuset og skar de godt skyllede æbler ud i tynde skiver, skiverne blev lagt side om side på en plade med bagepapir. Æblechipsene skal have 2 1/2 – 4 timer ved 100 grader. De kan godt være lidt bløde mens de er varme men bliver sprøde straks de er afkølet.
De kan drysses med fx kanel eller lakridspulver. Bliver de ikke spist med det samme, kommes de på glas med låg.
Skriv et svar