Fine danske squash er at finde i de fleste butikker nu. Jeg har selv squashplanter og har også høstet lidt, men de næste er lidt for små lige nu.
Jeg havde sådan en lyst til squashkage og så måtte jeg jo bage en.
Opskriften er ganske særlig og en som jeg for mange år siden har fået af mine børns søde farmor.
Og siden har jeg bagt kagen så godt som hvert år. Den gør altid lykke.
Farmors squash kage
3 æg piskes med
250 g sukker
400 g fint revet squash tilsættes
2,5 dl rapsolie røres i
325 g mel
1/4 tsk. Bagepulver
2 tsk. Natron
3/4 tsk. Salt
2 tsk vaniljesukker
3 tsk. Kanel
Vendes i æggemassen.
Kagen bages i ca. 30-40 min ved 190 grader.
Creme:
125 g smør
125 g flormelis
2 tsk. Vaniljesukker
200 g flødeost
Dette piskes fint og smørens derefter på den afkølede kage.
Imens kagen bagte lavede jeg en omgang knækbrød. Portioner giver 2 plader tyndt udrullet dej.
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 dl groft mandelmel
1 dl vand
1 dl rapsolie
2 tsk salt
1 tsk bagepulver
3 dl groft mel
Det hele blandes til en lidt klistret dej, som deles i 2 og rulles tyndt ud imellem 2 stk. bagepapir.
Det skæres ud i passende stykker, men deles først efter bagningen.
Knækbrødet bages i ca. 15-20 min ved 200 g. Hold øje med at det ikke bliver for branket.
Hurtigt blev der blandet en ny portion mysli som denne gang blev sødet med små stykker tørret dadler.
Lige nu spiser jeg det ovenpå græsk yoghurt sammen med havens frugt og bær.
Der er lige nu en del æbler som falder af træet før de er helt modne.
De bliver skrællet, skåret i skiver og kogt med lidt rørsukker og godt med vaniljepulver.
For noget tid siden faldt jeg over nogle lækre cookies med heksehyl. Jeg har lavet dejen idag og den ligger nu godt i fryseren og skal nok blive bagt i nærmeste fremtid.
Da oliventapenade er et hit blandt vores unge mennesker her i huset, så fik jeg lavet en kæmpe portion af næsten 1/2 kg sorte udstenede oliven. Det er meget let og kræver en blender.
Oliventapenade:
Oliven blendes sammen med
2-4 fed hvidløg
Friskkværnet peber
Frisk timian
Godt med olivenolie
Smages til undervejs og hældes på glas som står koldt.
Oliven er så salt at jeg ikke tilsætter salt.
Så var der tid til en megaopvask og derefter kaffe med squashkage.
Skriv et svar