Seleshorts

IMG_3358

Et par små søde seleshorts er taget af pindene og er nu klar til en barselsgave til en lille dreng.

Jeg har strikket de små seleshorts i str. 6 måneder i en lys grå farve som mest af alt minder om lyseblå. De er blevet så fine og jeg må nu på indkøb efter en lille fin skjorte, strømpebukser og en sixpence til den lille dreng som skal have disse små seleshorts.

IMG_3354

Opskriften er fra den store fine strikkebog ” Kærlighed på pinde ” som er skrevet af Lene Holme Samsøe. En bog som bugner af så mange fine opskrifter. Jeg bestilte en stor portion garn da jeg selvfølgelig faldt over en del opskrifter som jeg bare må prøve.

IMG_3355

Garnforbrug: 2 nøgler Merinoull fra Sandnes garn, som er et rigtig lækkert garn at strikke i. De små shorts er strikket i str. 6 måneder på rundpind nr. 4 i et rigtig sødt mønster, som let går til lidt tv kikkeri. De er meget nemme at montere da de kun skal syes sammen i benene og selerne syes på med knapper for og bag. Et dejligt let og overskueligt lille projekt, som skal gentages, så der kan komme lidt i Momsekassen også ♥

IMG_3357

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title