Sommeren er blevet nydt til fulde og det har været meget varmt. Lidt for varmt for tomaterne i orangeriet. De er blevet passet og plejet som de plejer men alligevel giver de næsten ingen tomater.
Agurkerne har givet rigtig godt trods en del gule blade, de er vokset ud over det hele og giver stadig agurker. Peberfrugterne er lidt langsomme i år, det gør ikke noget for som sidste år, så bliver de taget ind i et sydvendt vindue. Det gav peberfrugter til langt hen i december. Derefter fik planterne spindmider, jeg vil forsøge at undgå dette ved at lade planterne tørre lidt mere ud mellem vanding.
Chilliplanterne står inde i vestvendte vinduer og vokser stadig og giver så mange flotte chilier. De kan sagtens overvintrer indenfor i et køligt værelse.
Vindruerne giver rigtig godt for første gang og er søde og sprøde.
Vi har ikke tilbragt så meget tid i orangeriet denne sommer pga. varmen, men der er stadig masser af tid før efteråret.
Skriv et svar