Tex Mex bowle

Denne tex mix bowle er både sund og mættende og minder mig om en rejse til Mexico for snart meget længe siden. Jeg lavede bowlen i søndags hvor jeg havde god tid i køkkenet. Den er hurtig lavet hvis man som jeg valgte den lette løsning med både bønner, søde majs og hakkede tomater fra dåse. Jeg vælger kun økologiske råvarer og har man god tid eller er god til at planlægge kan man jo både sparer penge og miljøet for dåserne.

Bønnerne har jeg i forskellige variationer og de skal lige iblødsættes i 10-12 timer før de koges i 45-60 minutter. Jeg koger altid en stor portion ad gangen som jeg fryser ned i mindre. Det er smart men denne gang havde jeg ingen kogte på frost og retten blev lavet ret spontan, så derfor faldt valget på de økologiske dåser.

Jeg er blevet rigtig glad for vegetarretter som denne, da jeg kan mærke at det gør min mave glad. Retten mætter rigeligt da der både er bønner og quinoa i, som begge indeholder godt med mættende protein. Min tex mix bowle er tilsat mine ynglings krydderier som stødt spidskommen og koriander. Jeg har brugt en stor mild chilli, søde kartofler, løg og hvidløg. Alt i alt giver det en skøn smag af mexicansk, uden at man bliver helt brændt af. Jeg elsker mad som smager af noget, men ikke retter som er så stærke af chilli at det overdøver alt andet smag. Denne ret er lige tilpas efter mine smagsløg og skal bruges til min frokost et par dage frem.

Tex Mex Bowle, 3-4 portioner:

  • 2 søde kartofler
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 frisk chilli
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. st. koriander
  • Salt og peber
  • 1 lille ds. majs
  • 1 ds. kidneybeans 
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 dl  rød quinoa
  • 1,5 dl vand
  • Soya yoghurt
  • Avokado
  • Persille
  1. Hak løg og hvidløg. Skræl sødekartoflerne og skær dem i mindre tern. 
  2. Svits løg, hvidløg og søde kartofler uden at de tager farve.
  3. Tilsæt krydderier, den skyllede quinoa og vand. Kog det under låg i ca. 5 minutter.
  4. Skyl bønner og majs som herefter tilsættes sammen med hakkede tomater.
  5. Kog videre under låg i ca. 10-15 minutter til søde kartofler og quinoa er færdig kogte. 
  6. Smag til med salt og peber. Hæld Retten over i skåle som serveres med avokado i tern, en skefuld soya yoghurt og et drys hakket persille.

Print Friendly, PDF & Email

Speak Your Mind

*

Translate »
Menu Title