Thai curry gryde

Efter en lidt hård uge og ikke så meget tid til at lave mad, endte jeg torsdag med at lave denne thai curry gryde. Jeg havde faktisk glemt at tage kyllingefilet op af fryseren så det nåede ikke at tø helt op. Kylling kræver heldigvis ikke så lang stegetid så det gjorde ikke noget.

Thai curry gryde er meget let og ikke særligt tidskrævende at lave. Vi havde nogle forårsløg som trængte til at blive brugt og sammen med en rød peberfrugt og friske basilikumblade så gav det en rigtig god smag og ikke mindst farvespil til den gule karryfarve.

Jeg valgte at blande lidt røde quinoa i risene og det smagte godt til retten. Vi var 5 til middag og jeg som håbede på en lille rest til min frokost fredag fik en lang næse. Men pyt jeg elsker når min familie gerne vil spise min mad♥

Thai curry gryde: 

  1. Sæt ris, quinoa og salt over og bring det i kog. Kog det ved svag varme i 15 minutter og lad det stå i 10 minutter med låget på.
  2. Kom kokosolien i en gryde og svits karryen heri. Tilsæt kyllingestrimler lidt efter lidt og brun den godt af i karryen. Tilsæt forårsløg og herefter en dåse kokosmælk. 
  3. Sæt ris, quinoa og salt over og bring det i kog. Kog det ved svag varme i 15 minutter og lad det stå i 10 minutter med låget på.
  4. Tilsæt kefirlimeblade og basilikum. Lad retten småkoge i 10 minutter.
  5. Herefter kommer peberfrugten i og retten smages til med fish sauce, kokossukker og salt.
  6. Server thai curry gryden med ris og quinoa. 

// Indlægget indeholder affiliate links.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title