Portobello marked og Soho

Med filmen Noting Hill i frisk erindring, så var jeg rigtig spændt på dagens udflugt til området. Portobello marked er bestemt et besøg værd. Portobello Road er fyldt med boder i begge sider af gaden og så langt øjet rækker. Der findes alt hvad hjertet kan begære af gamle og nye ting og sager. 

Gaden med street food er et kapitel for sig og der var så meget lækkert mad som vi bare havde lyst til at smage. Valget for mit vedkommende faldt på en Quinoa Arepa (mad fra Peru)med kylling, glutenfri og meget lækker. Lars valgte en indisk ret som også smagte ret  lækkert. Priserne på sådan et måltid er til at komme over, 5 og 7 pund eks. drikkevarer.

Den berømte blå dør blev fundet og de meget smukke huse. Der blev taget masser af billeder, faktisk så mange at min telefon var ved at løbe tør for strøm. 

Det er super nemt at komme rundt i London enten med bus på de korte strækninger og med bus på de kortere. På enhver undergrundsbane kan man købe et Oisterkort som man kan fylde op med penge efterhånden som man bruger det. Det er meget nemt og både busser og undergrundsbaner kører konstant. 

Efter et lille hvil på hotellet hvor vores telefoner blev ladet op på ny, tog vi undergrundsbanen ind til Piccadilly Circus, her brugte vi igen vores Oisterkort og undergrundsbaner er en super nem måde at komme rundt på.

Gaderne omkring Piccadilly Circus, Oxford street og området i Soho blev travet tynde. Vi besøgte Chinatown, som intet er at sammenligne med Chinatown i New York og Bangkok, det var hurtigt overstået. 

I Soho tog vi en pause på en hyggelig Cafe  og det var tiltrængt, både hvil og kaffe. Vi spiste aftensmad tidligt og tog tilbage til hotellet, benene var trætte efter en lang og spændende dag.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title