En omgang saltskrub med lime og kokos er intet mindre end et mirakel og en super god kur til knastør og trist vinterhud. Jeg døjer i den grad med tør hud om vinteren og specielt når det er frostvejr.
Denne saltskrub bruger jeg i badet specielt på arme og ben. Væk med den tørre hud og døde hudceller og frem med en lækker blød hud som dufter noget så dejligt af lime, som jeg har brugt i denne.
Jeg denne gang brugt duftfri kokosolie som er så anvendelig både i madlavning, men også i denne skrub, som creme på tør hud, til håret og jeg bruger den faktisk også som makeupfjerner.
Jeg har lavet en portion som lige er nok til 2 mindre glas og det ene har jeg lovet væk. Min datter læser i Århus og skal forkæles med et glas og jeg ved at hun bliver så glad for det ♥
Saltskrub med lime og kokos, 2 små glas:
- 3 dl groft salt
- 2 dl kokosolie med neutral duft
- 1 lime, revet og presset
Først smeltes olien hvorefter salt tilsættes sammen med saft og revet skalfra limen.
Når det hele er blandet godt hældes det på glas, som lukkes. Stil glassene et køligt sted til det hele er stivnet. Herefter opbevares det knap så koldt og mit glas der allerede er i brug står i et skab på badeværelset.
Skriv et svar