Honningristet mysli med havreklid

image

Forleden lavede jeg en ny omgang mysli og denne gang med havreklid. Det er næsten altid forskellige råvarer der kommer i vores mysli men fremgangsmåden er altid den samme. Jeg køber aldrig færdiglavet mysli dels fordi det er så let at lave selv og dels fordi jeg synes at det smager bedre. Og det er jo smag og behag men bare sådan vi har det her i huset. Alt bliver spist og nye portioner laves af det vi lige har i skufferne af sunde økologiske råvarer. Den hjemmelavede mysli holder sig fint og længe i et glas med tætsluttende låg.

image

Opskriften på mysli finder du lige her. Eller som en anden variant som her på dette indlæg.

Honningristet mysli med havreklid:

  • 5 dl havregryn
  • 1 dl havreklid
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 2 dl grofthakkede mandler
  • 2 spsk. loppefrøskaller
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl kokosflager
  • 1 1/2 dl flydende honning
  • Rosiner efter behag, når myslien er færdig.

Det hele blandes godt på en bageplade med bagepapir og ristes i ovnen ved 175 grader først i 12 min., herefter røres og vendes myslien og ristes i 6 min, røres og vendes, ristes videre de sidste 6 minutter. Når myslien er kommet ud af ovnen røres der igen i det så det ikke klumper for meget sammen. De små klumper med honningen smager dog rigtig godt og lidt af en myslistang.

Køles helt af og opbevares på tætsluttende glas.

image imageimage

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title