Små chokolade muffins

image

I weekenden havde jeg sådan en ubeskrivelig lyst til chokoladekage. Der var ikke langt fra tanke til handling og i løbet af kort tid havde jeg en stak lækre chokolade fyldte små muffins i ovnen. De var hurtigt rørt sammen, fyldt i små muffinsforme og bagt i kort tid. Små chokolademuffins med en topping af chokolade og et drys friskrevet kokos, uhmmmm, det var lækkert til kaffen.

image

Chokolademuffins med kokos:

  • 3 æg
  • 175 g rørsukker
  • 140 g mel
  • 1 1/2 tsk. bagepulver
  • Lidt salt
  • 2 1/2 spsk. kakao
  • 1 dl vand
  • 100 g mørk chokolade
  • 150 g smeltet smør
  • 40 g kokosmel
  1. Æg og sukker piskes lyst og luftigt.
  2. Tilsæt den sigtede hvedemel, salt, kakaopulver, bagepulver og rør det forsigtigt i. Tilsæt kokosmel.
  3. Smøret smeltes, tages af varmen og den hakkede chokolade tilsættes. Det blandes godt og tilsættes forsigtigt dejen sammen med vand.
  4. Tag en silikone muffinsform og skyl den godt i koldt vand. Tilsæt dejen i formen, ca. 3/4 del dej i hver. Portionen passer til 2 forme med hver 12 små muffins.
  5. Bag de små chokolade muffins i ca. 12-15 minutter ved 180 grader og varmluft. Køl herefter formen på en rist indtil kagerne forsigtigt kan trykkes ud af formen. Køl de små muffins inden der kommer toppings på.

Glasur:

  • 50 g mørk chokolade
  • 50 g smeltet smør
  • 50 g flormelis
  • Lidt vand
  • Kokosmel eller friskrevet kokos
  1. Smelt smøret og tilsæt den hakkede chokolade sammen med flormelis. Tilsæt lidt vand så konsistensen bliver bliver tyk og blank, men ikke tør.
  2. Kom en lille top på hver lille chokolade muffins og et drys kokos.

image

image

Det er lækkert med friskrevet kokos og ganske let når kokosnødden er åben. En let måde at åbne en kokosnød på er at tage en hammer og banke hele vejen rundt på nødden indtil den knækker og åbner sig. Man banker på samme sted hele vejen rundt mens man drejer den i hånden.

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title