Spansk tortilla

Søndag var feriens absolutte sidste dag og vi har gjort klar til at hverdagen starter igen. Lørdag kogte vi lidt ekstra kartofler, rensede porrer og peberfrugt, da vi gerne ville lave denne spanske tortilla søndag. En masse salat er rengjort, granatæblekerner er hæld på glas, mango er skåret ud, quinoa er kogt og meget meget mere. Det er så meget lettere når en del af det som skal bruges til en lækker salat er klargjort. Menuen er bestemt til ugens dage, der er handlet ind og ja vi er klar.

At stege kartofler, løg og porrer til denne tortilla giver rigtig god smag og når det er gjort er det bare at vente på at tortillaen bliver færdig. Vi serverede den sammen med en lækker salat som vi lavede i ventetiden og med nogle super gode glutenfri boller som jeg har bagt en del af i ferien. 

Desserten blev en økologisk kernefattig vandmelon som er et hit for alle her i huset ♥

Spansk tortilla, 4 personer:

  • 9 æg
  • 1/2 dl mælk
  • 1/2 kg kogte kartofler i mundrette stykker
  • 1 rød peber
  • 1 løg, halveret og skåret tyndt ud
  • 1/2 porrer i tynde stykker, også det grønne
  • Salt og peber
  • Olivenolie
  1. Løg svitses sammen med porrer hvorefter det kommer over i en skål. 
  2. Svits kartoflerne og rengør herefter panden.
  3. Pisk æg og tilsæt mælk samt krydderier.
  4. Kom alle grønsagerne op i panden igen sammen med olivenolie. Hæld æggemassen ved og steg ved svag varme med låg på til overfladen er fast.
Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title