Æblejuice i den skønneste farve

image

Der er ikke noget der er meget bedre end at starte weekenden med at lave friskpresset æblejuice af nyplukkede og dugfriske æbler. Egentlig burde jeg nok hellere sige, at det var regnvåde æbler, for det regnede i morges, da jeg hentede en portion ind fra haven. Regn eller dugfriske så blev det en dejlig æblejuice i den skønneste farve.

Vi har det mest skønne æbletræ i vores have, som giver et overflod af lækre æbler hvert eneste år. Det står på et godt sted i haven og beskyttet for den værste nattefrost, for det giver et overflod af æbler hvert eneste år. En stor del af disse æbler ender i min slowjuicer og bliver til dejlig æblejuice. De første æbler giver en fin lyserød juice som smager så dejligt af nye æbler.

image

Jeg laver altid en større portion juice når jeg er igang for selvom at min slowjuicer er let at skille ad så tager det alligevel lidt tid at rengøre den, så det gør ikke noget at der er til et par dage. Noget bliver nydt iskoldt som juice og noget bliver brugt i smoothies.

Det blev en ren æblejuice idag og det hører egentlig lidt til sjældenheder da jeg ellers altid finder noget i køleskabet som enten trænger til at blive brugt eller som jeg gerne vil have i min juice.

image

Ynglingsjuicen er stadig æble med ingefær og citron, et lille glas af dette er et dejligt boost fra morgenstunden og tilmed meget sundt. Sensommeren er en dejlig tid med masser af frugter og grønsager. En del af disse ender helt sikkert som juice her hos os.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2025 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2025 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title