Chokolade og bananmuffins uden sukker

Når den værste lækkersult melder sig er disse chokolade og bananmuffins hurtigt rørt sammen og klar til at blive hældt i forme. De er helt uden sukker og indeholder kun sunde sager, så de kan spises med god samvittighed. 

De lækre, bløde chokolade bananmuffins er et super godt alternativ, når man gerne vil leve sundt uden alt for meget sukker og de smager dejligt. Disse muffins er sødet med banan, dadler og chokolade med stevia. Har man ikke chokolade med stevia kan man sagtens bruge en god mørk chokolade med en høj kakaoprocent. 

Jeg bruger en silikone muffinsform og skyller den bare i koldt vand lige inden brug.

Chokolade og bananmuffins uden sukker, 10 stk.:

  • 3 æg
  • 1 moden banan
  • 6 bløde dadler
  • 1/2 dl rapsolie
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 spsk. kakao
  • 50 g mørk chokolade fx med stevia
  • 75 g mandelmel
  • 1 nip salt
  1. Kør mandlerne til mel på en foodprocessor og hæld det i en skål.
  2. Kom bananer, æg og dadler ned i foodprocessoren og kør det godt sammen.
  3. Tilsæt herefter de tørre dele og herefter olien.
  4. Kom dejen op i 10 forme og bag de lækre sager ved 180 grader i ca. 15 minutter.
  5. Afkøles på en rist.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title