Stormen har indtaget Danmark og det giver ikke meget lyst til at komme udenfor. Søndagen bliver brugt til bl.a. kagebagning og andre hyggelige ting.
Vejret er jo fantastisk til at tørre tøj i og jeg har nu også lidt planer om at gøre rent i orangeriet og hænge gardinerne op igen. Der skal en dyne på sengen og fyldes op med puder så den bliver god at sidde i. Jeg har også købt nogle rigtig fine stedmoderblomster som skal stå derinde. De giver en skøn duft i orangeriet og der skal ikke meget sol til før der er dejligt varmt derinde.
Opskrift
4 æg
300 g rørsukker
250 g mel
3 tsk. Bagepulver
1/2 tsk vaniljepulver
2 dl mælk
50 g smør
Æg og rørsukker piskes lyst og luftigt. Mel, bagepulver og vaniljepulver vendes forsigtig i sammen med den lunede mælke og smørblanding.
Dejen hældes i en form på ca. 20X30 cm som er beklædt med bagepulver og bages ved 200 grader i ca. 20 min.
Imens kagen bages gøres toppen klar.
225 g brun farin
100 g. Smør
150 g kokosmel
1/2 dl mælk
Det hele hældes i en gryde og småkoger kort under omrøring.
Når kagen er bagt kommes toppen på kagen og den bages i ca. 7 min ved 225 grader.
Skriv et svar