Formering af gurkemejerod

Jeg har fået nogle fine nye planter i orangeriet, så fine og grønne. Det er nogle tørre og kedelige gurkemejerødder som jeg plantede i en balje jord for nogle måneder siden. Det var mest for sjov og for at se om det kunne blive til noget. De tørre gurkemejerødder havde fået nogle små grønne spirer som indtil nu har udviklet sig ret godt. Jeg har gravet lidt for at se til rødderne og de gror også lystigt, så jeg ser frem til en indbringende høst lige om lidt. 

Egentlig synes jeg at planterne er ret fine så måske et par stykker får lov til at gro videre, mens jeg høster resten af rødderne. Det er dog gurkemejerødderne, som er mest interessante, da de er fyldt med sunde sager. Jeg bruger gurkemejerødder til varme retter og friskpresset juice. Jeg har dog lige erfaret at gurkemeje først er rigtig sundt, når det er opvarmet eller når det som frisk er kombineret med friskkværnet pebet og det kan man læse mere om her

Jeg må til at tilføje frisk peber i min juiceproduktion af æble, citron, ingefær og gurkemejerod, så det udover at give den skønneste farve også er super sundt. Juicen smager skønt og er pt. min ynglingsjuice.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title