Friskpresset æblejuice med gode sager

Så er juicesæsonen skudt igang og der juices nu på livet løs og af havens store guldgrube, vores Discovery æbletræ. Vores efterhånden gamle Discovery æbletræ bærer som sædvanligt mange dejlige æbler. De er ikke helt modne endnu som spiseæble men til æblemost er de perfekte. Det er tid for friskpresset æblejuice med gode sager.

Egentlig juicer jeg i perioder hele året, men nu er det altså min højsæson for juicefremstilling. Jeg fråser i havens overflod og juicer bunkevis af æbler sammen med lidt citron, frisk ingefær og spinat eller hvad jeg nu finder på.

I dag blev det til 3 forskellige slags juice. Jeg laver altid 2 -3 liter juice ad gangen da det tager lidt tid at rengøre maskinen. Juicen kan også sagtens holde sig et par dage på køl.

Den første flaske juice idag blev en ren æblemost. Den anden flaske blev min ynglings smag med  frisk ingefær og citron. Den tredje flaske juice blev tilføjet en masse frisk spinat sammen med en lille smule ingefær og citron. 

Det er lækkert og sundt med et glas iskoldt juice og dejligt at have nogle flasker juice at drikke løs af ♥

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2021 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »