Desserten til nytårsaften står nu fint i fryseren.
Det er en lækker chokolademousse som skal nydes halvfrossen sammen med frisk frugt.
Opskriften er altid en sikker vinder og rigtig nem at lave.
6 pasteuriserede æggeblommer
100 g flormelis
200 g smeltet god mørk chokolade
1/2 l fløde
Æggeblommerne piskes godt med flormelis.
Den smeltede chokolade tilsættes lidt ad gangen.
Til sidst røres den piskede fløde forsigtigt i, så moussen bliver blandet godt.
Det hele hældes i den ønskede form og fryses ned.
Serveres halv optøet sammen med forskelligt frugt.
Skriv et svar