Søde saftige hjemmeavlede figner

I vores soveværelse står et figentræ. En Bornholmer figen, – hvilket er det Figentræ som passer bedst til den danske natur. Jeg har mange figentræer i haven, men ens for dem alle så kan de ikke lide for meget frost. Det er forskellige sorter og nogle giver frugt og andre ikke.

Jeg er meget glad for friske figner og er så heldig at kunne høste frugter i soveværelset. Den sidste figen høstede jeg i november og allerede nu er der frugter på igen og nye blade kommer til.
Det er et flot træ med store blade.
Dette træ skal ud i haven på en beskyttet plads når det bliver forår, men indtil da vil jeg nyde det i soveværelset. Målet må være at finde beskyttede pladser til alle mine figentræer, så de kan give mange frugter.
Høstet i november
Nyhøstet 29. December

Snackpeber i orangeriet sommer 2013

I foråret såede jeg mange peberplanter, både alm. røde peberfrugter og snackpeber. Mange af frøene blev til fine planter som voksede sig store. Først indenfor i små væksthuse og senere ude i orangeriet. Trods en varm og lang sommer begyndte frugterne først rigtig at vokse og tage farve da sommeren gik på hæld. Så måtte de ind i vindueskarmen og i stuen ved de store vestvendte vinduer. 

Vi fik høstet alle peberfrugterne og min mening var at prøve at lade dem overvintre, som man også kan med chilli.
Problemet blev spindmider i alle planter i vindueskarmen. ØV! Alle planter blev smidt ud.
I stuen står der 3 planter tilbage, alle alm. rød peber. Igår høstede jeg en af frugterne og det er jo skønt her sidst i december at have friske økologiske peberfrugter af egen avl.
Tiden er ved at være til at kunne så nye chilli og måske også peberplanter.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title