En ny portion knækbrød er bagt og gemt godt væk i en gammel fin kagedåse. Knækbrød holder ikke længe i dette hus, så derfor er de gemt lidt væk, for de skal på brunchbordet Skærtorsdag, hvor vi fejrer Simones 23 års fødselsdag. Hun har først fødselsdag d. 17. april men blev født på skærtorsdag for snart 23 år siden.
Til disse knækbrød har jeg brugt disse ingredienser:
- 1 dl græskarkerner
- 1 dl sesamfrø
- 1 dl grovvalsede havregryn
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl hørfrø
- 1 dl rugmel
- 2 1/2 dl fuldkornsspelt
- 1 1/2 tsk salt
- 1 1/4 dl rapsolie
- 2 dl koldt vand
- 1 tsk bagepulver
Det hele blandes godt i en skål og deles i 2 stykker, som hver rulles tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir. Hvert stykke skæres ud i passende stykker med en pizzakniv og deles først efter bagning. De 2 plader bages ved 200 grader i ca. 15 min. Hold øje med knækbrødet så det ikke får for meget. Efter endt bagning lægges knækbrødet enkeltvis på en rist til afkøling. Når de er kølet godt af kan komme i en kagedåse til opbevaring.
Skriv et svar