Hokaidosuppe

Vinterferien er slut for denne gang og vi som havde håbet på masser af sne, frost og høj solskin blev snydt. Det er ellers ynglingsvejret ved denne årstid, men der er vist lange udsigter til det.

Det har været en vinterferie som har været kold, regnfuld og meget blæsende, men som dog er blevet nydt på bedste vis. Jeg har bl.a. haft  god tid til at lave forskelligt hyggemad og det har da lige været vejr til en omgang varm dampende suppe.

Jeg har fundet en af mine ynglings opskrifter på suppe frem. En opskrift jeg altid vender tilbage til er denne hokaidosuppe. Den smager så dejligt rygende varm og giver god varme, hvis den tilsættes godt med krydderier, hvilket denne er.

Hokaidosuppen er toppet med æbletern, ristede græskarkerner og soyayoghurt, så retten er ren vegansk ♥ Som altid laver jeg en god stor portion, så der også er lidt til fryseren. Vi nyder nemlig at finde færdigretter i fryseren, når tiden er knap.

Om sommeren dyrker jeg selv hokaido i min have og da de jo ikke kan gemmes til hele vinteren, har jeg frosset dem ned i tern, revet eller som pure til suppe, brød og kager. Jeg synes at det er skønt at finde forskelligt forråd i fryseren fra sommerens overflod at frugt, bær og grønt ♥

Hokaidosuppe, 4-6 personer:

  • 1 kg hokaido i tern
  • 3 løg i tern
  • 4 fed hvidløg i skiver
  • 4 store gulerødder i tern
  • 5 kartofler i tern
  • 3-4 tsk. St. spidskommen
  • 2-3 tsk. St. koriander 
  • 1-2 tsk. gurkemeje 
  • Salt & peber
  • Lidt citronsaft
  • 1 liter grøntsagsbouillion
  • 1/2 ds. kokosmælk, resten kan fryses til en anden gang
  • Smagsneutral kokosolie
  • Ristede græskarkerner med et drys salt
  • Soyayoghurt
  • Æbletern
  1. Rengør grønsager og skær dem ud i mindre tern. 
  2. Svits grøntsagerne i smagsneutral kokosolie.
  3. Tilsæt de frosne hokaido tern sammen med bouillon og krydderierne så alt er dækket. 
  4. Lad suppen småkoge til alle grøntsagerne er møre.
  5. Blend grøntsagerne, tilsæt kokosmælken og smag suppen til med salt, peber og evt. mere krydderi.
  6. Hæld et portion suppe op i en tallerken og kom topping på i form af græskarkerner, havreyoghurt og æbletern.
  7. Server hokaidosuppen rygende varm sammen med et stykke godt brød
Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title