Til fødselsdagsbrunchen forleden lavede Simone også en portion humus, specielt til sin mormor. Vi er nu mange der er vilde med humus og det bliver lavet igen og igen. Oftest bliver det frosset ned i små portioner, men det blev det ikke denne gang. Det smager skønt til knækbrød med går også fint til et stykke lækkert rugbrød og toppet med en skive agurk.
Simone har lavet humus af:
- 250 g kikærter ( lægges i blød i 12 timer og koges herefter i ca. 1 timer i letsaltet vand )
- 3 spsk tahin
- 1-3 fed hvidløg efter smag
- 3-4 spsk friskpresset citron og lidt revet skal
- 1-3 tsk stødt spidskommen
- salt og peber
- 1 1/2 dl kogevand fra kikærterne
- Olivenolie til passende konsistens
Det hele køres på en foodprocessor og smages til. Humus anrettes i en skål med olivenolie og et drys paprika.
Skriv et svar