Idag modtog vi vores længe ventede hytter og de står nu lige præcis der hvor vi gerne vil have dem. Den ene står tæt på selve sommerhuset og terrassen og giver på den måde dejligt læ og den anden lidt længere henne så rummet mellem hytterne giver mulighed for et eller andet spændende. Hytterne er blevet rigtig fine og venter nu på maling inde og ude. Det bliver dog ikke lige nu, det må vente til senere på sommeren eller til foråret……. Hvis vi altså kan vente så længe. De skal males helt hvide indenfor og sorte udvendigt med hvid dør og vindue. Hytterne er lavet af elever på Syddansk Erhvervsskole, er fuldt isolerede og der er indlagt strøm. De er ikke særligt store og skal bare fungere som soverum for 2-3 personer, men de er lavet så fint.
Lidt hygge med zink og lavendel. Der vil blive plantet masser af lavendel, de er nemme at have med at gøre, da de godt kan klare lidt tørke, og de er bare skønne.
Skriv et svar