Julet rødkålssalat

Til vores julemiddag forleden serverede jeg denne friske rødkålssalat med alle mulige lækre sager i. Salaten er lavet rødt i rødt og består af frisk rødkål skåret tyndt ud. Heri har jeg blandet rød grape, lidt appelsin, røde druer, granatæble, efterårets valnødder fra haven og vendt salaten med en vinaigrette lavet af hvid balcamico, olivenolie og lidt ahornsirup.

Jeg elsker julemiddagen med alt hvad der hører sig til, men jeg vil også gerne have en frisk salat til fyldt med gode fibre, vitaminer og sunde sager. Et dejligt friskt indslag til den ellers lækre og traditionelle julemiddag som vi altid laver.

Der er lavet rigelig vinaigrette, som er hældt på en lille flaske, så er der lige klar til lidt mere nylavet rødkålssalat.

Julet rødkålssalat:

  • 1/4 rødkål skåret tyndt ud
  • 1 stor håndfuld let ristede valnødder i brud
  • 1/4 stor rød grape skåret ud i 1/2 eller 1/4 filet
  • 1/4 sød appelsin skåret ud i små filet
  • 1 stor håndfuld røde druer i halve
  • 1 håndfuld granatæblekerner

Vinaigrette:

  • 4 spsk. hvid balsamicoeddike 
  • 4 spsk. olivenolie
  • 3 spsk. ahornsirup
  • Salt og peber
  1. Bland ingredienserne til vinaigrette og smag den til med salt og peber.
  2. Hæld lidt over den tyndskårne rødkålssalat og bland det godt.
  3. Tilsæt de øvrige ingredienser og pynt med valnødder.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latest from Instagram

Copyright © 2018 · Theme by 17th Avenue

Translate »
Menu Title