Denne granola er virkelig knasende, sund og lækker. Jeg bruger den som topping på min soyayoghurt sammen med friske blåbær. Det er dejligt som et morgenmåltid, men også som mellemmåltid om eftermiddagen eller hvis man er lidt lækkersulten. Den er udelukkende fyldt med sunde sager og sødet med en lille smule ahornsirup.
Jeg har hældt granolaen op i et gammelt sylteglas som står fremme og pynter på køkkenbordet.
De friske blåbær plukker jeg lige nu i vores have. Det er amerikanske blåbær som både smager skønt og er økologiske. De amerikanske blåbær kan blive ret store og flotte og det er da skønt at kunne høste dem i egen have.
Knasende sund granola:
- 2 dl Hel boghvede
- 2 dl Kokosmel
- 1 dl Græskarkerner
- 1 dl Mandler
- 1/2 dl Sesamfrø
- 1/4 dl Ahornsirup
- 1/2 dl Chiafrø
- 1/2 dl Kakaonibs
- 1/2 dl Hampefrøskaller
- Bland boghvedekerner, kokosmel, græskarkerner, mandler og sesamfrø i en skål og hæld det ud på en bageplade med bagepapir på.
- Hæld ahornsirup på og bland det godt.
- Granolaen bages ved 160 grader i 12 minutter, først i 6 minutter hvorefter det vendes rundt og blandes godt. Derefter i 6 minutter mere.
- Efter endt bagning drysses der chiafrø, kakaonibs og hampefrø over.
- Lad det køle helt af og hæld det op i et glas med tætsluttende låg.
// Indlægget indeholder affiliateindlæg.
Skriv et svar