//Sponsoreret indlæg.
Dette indlæg er lavet i samarbejde med Bodylab, som har bedt mig teste nogle af deres produkter i serien Superfoods.
Bodylab Superfoods er en række produkter som er særlig velegnet til fx sundere bagning. En del af produkterne er økologiske og har et højt indhold af protein og fibre. Det er lige noget for mig, da jeg ofte i mine opskrifter reducere sukkerindholdet og skifter en del af hvedemelet ud med noget mere groft og sundt.
I min opskrift på kokoskugler har jeg valgt at bruge fedtreduceret fint kokosmel for at give dem lidt mere fylde og kokosolie for at give dem lidt sundt fedt og til at samle kuglerne med. Kokosmelet er meget fintmalet og har en skøn og mild duft af kokos og det samme har olien.
Kokoskugler med avokado, ca. 20 stk.:
- 1 moden avokado
- 1 spsk Raw koldpresset kokosolie
- 12 dadler uden skind
- 3 spsk råkakao
- 50 g fedtreduceret fint kokosmel
- 1/2 tsk vaniljepulver
- Start med at tage sten og evt. skind af dadlerne. Blend disse med avokado og jomfrukokosolie. Sørg for at det er blendet godt og tilsæt nu de tørre dele. Blend til det hele er blandet godt og ensartet.
- Kom massen op i en lille skål med låg og stil den i køleskabet i mindst en time.
- Form nu ca. 20 små kugler med en ske og evt. i hånden.
- Tril kuglerne i kokos og stil dem på køl til de skal nydes.
- Kokoskugler med avokado kan holde sig på køl i 2-3 dage hvis de da holder så længe.
Disse små lækre kokoskugler er en rigtig himmerrigsmundfuld og passer perfekt om eftermiddagen til en kop kaffe eller når den værste lækkersult melder sig sidst på dagen. Jeg kan fint holde mig fra det usunde dagen igennem, men når dagen nærmer sig sin afslutning bliver jeg lækkersulten og her er det godt at være på forkant med nogle sunde lækkerier.
Skriv et svar