Påsken nærmer sig og det er også en rigtig hyggelig tid selvom den ikke har så høj status som julen. Men påsken falder dog altid i den dejligste tid på året, nemlig foråret. Alting spirer og gror, der kan dog sagtens ligge masser af sne men det forhindrer ikke fuglene i at synge i vilden sky. Jeg elsker denne tid og man kan bare mærke at humøret og ens energiniveau stiger i takt med at lyset bliver stærkere. Der skal selvfølgelig også pyntes op til påske her i huset og jeg er i fuld gang både ude og inde.
Jeg er vild med Pinterest og bliver noget så inspireret. Jeg har fundet en del påskeinspiration derinde og også disse fine påskeæg med guldglimmer.
Endelig er det lykkes mig at få fat i en æggepuster og jeg tømmer æg på livet løs. Det kræver lidt tid og tålmodighed. Når æggene er tømt for hvider og blomme så skal de gøres rene. Jeg bruger varmt vand og sulfo og skyller æggene indvendig med denne blanding. Derefter skal stemplerne fjernes fra æggene og det har krævet lidt afprøvning af diverse skrappe midler. Alle æg har stempler med mindre de er købt ved en stalddør. Jeg har faktisk en ægpusher men jeg glemte at bestille æg og min tålmodighed rakte ikke til at vente.
Til at fjerne stemplerne er midlet klorin, alt andet er afprøvet.
Skriv et svar