Min kombucha er begyndt at give brus, ikke som et springvand, men alligevel godt med brus. Allerede sidst i 1. F ( 1. Fermentering) begynder det at boble og der dannes skum på scoby svampen øverst i beholderen. Jeg bruger oftest grøn kvæde te som giver en dejlig smag.
Jeg har brygget kombucha siden efteråret og jeg tror at det lykkes bedre med brus og bobler efterhånden som scoby’en får noget alder og at jeg ikke tømmer beholderen ret ofte. Jeg tapper Kombucha’en og lader en slat og mindst 3 dl være i beholderen hvorefter jeg hælder en ny portion afkølet te og sukker på. Der er mange gode sager i den resterende kombucha og det gør at det kun tager ca. 1 uge at producere 3 liter Kombucha.
Når det er tappet i 5 flasker begynder 2. fermentering og det er den sjove del synes jeg. Her tilsættes forskellige smage og kun fantasien sætter grænser. Til disse flasker har jeg tilsat skovjordbær, blåbær og blandet citron, gurkemeje og ingefærrod. Det begyndte at syde og boble med det samme, så jeg har skruet lågene af dagligt for at undgå at de eksplodere. Jeg begyndte at drikke af dem med det samme og har drukket 2 glas dagligt. Det smager skønt og jeg glæder mig til at kunne tilsætte friske bær fra haven♥
Skriv et svar