Det er nu dejligt nemt at lave en sund, mættende og tilmed lækker smoothie. Denne gang er det blevet en rigtig grøn en af slagsen med smag af banan, avokado og appelsin. Det gav en rigtig lækker smag og med den frosne spinat blev den ekstra sund, dejlig kold og indbydende. Det blev en lidt stor portion som dog hurtig var væk da den også faldt i mellemste barnets smag. Det blev til 1,5 store glas til hver som mættede dejligt med den økologiske skyr som også var tilsat.
Det er forskelligt hvilken slags protein som jeg tilsætter, men det er en nødvendighed hvis en smoothie skal mætte mere end blot en times tid. Jeg bruger også veganske proteiner ind imellem iform af ærte eller risprotein. Jeg er løbet tør for begge dele og må på indkøb snarest efter en af disse eller et helt tredie. Jeg er altid åben for at prøve noget nyt og med endnu en sundhedsfreak i familien er det ikke svært at blive inspireret.
Denne smoothie kan sagtens bruges som både morgenmad og en let frokost. Skal man nyde en smoothie som et let mellemmåltid undlader man blot skyren.
Lækker grøn smoothie, ca. 3 store glas:
- 2 saftfyldte appelsiner
- 1/2 moden avokado
- 1 moden banan
- 2 stykker frossen spinat
- 3 dl havremælk
- 2 store spsk. skyr
Alle ingredienser køres i 2 minutter på blenderen, men det afhænger af hvilken blender man har. Jeg skal på udkik efter en ny og stærkere blender som uden besvær og hurtigt kan blende frosne sager.
Skriv et svar