Traditionen tro har jeg nu lavet en portion luxsus fuglemad i fine kopper til havens fugle her og i sommerhuset. Det er så nemt at lave og ser så fint ud når kopperne hænger i neonpink snor. Jeg hænger kopperne op på terrassen og indenfor i varmen kan vi følge med i havens fugleliv.
Kattene Figaro og Leopold følger også med, mens de drømmer om en fuglesteg. Fuglene er heldigvis hurtige så det lykkes sjældent.
De fine kopper er købt i genbrug og desværre har jeg ikke så mange i år, så jeg må på udkik efter nogle flere. Jeg har fyldt kopperne med en blanding af palmin og vildtfuglefrø, hvilket fuglene er vilde med.
Et godt og fint alternativ til mejsebolde med net som hverken er særlig kønne og heller ikke særlig dyrevenlige, da fuglene kan hænge fast i nettet.
Hele vinteren og til langt hen på foråret kommer der mange forskellige fugle og nyder godt af fuglemaden i de fine kopper og bliver de tømt hurtigt, så laver vi en ny portion.
Skriv et svar