Masser af strik og dejlige feriedage

Ferien nydes til fulde og meget af tiden bliver brugt på afslapning og strik. Egentlig havde jeg planlagt lidt tid til havearbejde men brrrrr…. hvor er det altså koldt og det hele er dækket af et pænt lag sne. Jeg har heller ikke noget imod, at lave hyggelige ting inde i stedet.

Jeg er godt i gang med Ballonjakken af Petiteknit som jeg har valgt at strikke i en lækker rød farve. Den strikkes i ret og det går rimeligt stærkt. Jeg har helt ondt i min pegefinger af at strikke, men jeg glæder mig så meget til at bruge jakken, så den skal bare være færdig.

Mens jeg strikker hører jeg lige pt en lydbog med Katrine Engberg som hedder “ Glasvinge”. Hun skriver nogle rigtig spændende bøger som kan anbefales, at læse eller som jeg at lytte til. Jeg abonnere på Mofibo (dette er ikke et reklame indlæg) og har efterhånden hørt ret mange gode lydbøger og det smarte ved lydbøger er at man kan lave noget samtidigt som fx at strikke ♥

 

Print Friendly, PDF & Email

Speak Your Mind

*

Translate »
Menu Title