Weekenden blev nydt til fulde og søndag morgen startede langsom med kaffe i sengen, mens nyheder blev tjekket her og der. Jeg elsker en langsom start og starter faktisk hver eneste dag på denne måde. Da jeg endelig slap fri af min dyne gik jeg igang med at lave morgenmad og da jeg lavede frisk æblejuice lørdag var det jo oplagt, at lave en morgensund smoothie med frisk æblejuice.
Min morgensunde smoothie blev fyldt med frisk frugt og for at gøre den dejlig kold blev der tilsat frossen grønkål. Den blev også sødet med figner og blev altså meget sød og måske en anelse for meget for mig, når det nu var morgenmad. Den blev tilsat en moden avokado og dermed tilsat noget sundt fedt også. Så alt i alt blev den både meget lækker og også mættende.
Morgensund smoothie, 2 store glas:
- 1 banan
- 1 avokado
- 1 kiwi
- 1 kugle frossen grønkål
- 2 store Medjoul dadler
- 1 spsk loppefrøskaller
- 1 dl æblejuice
- 2 dl ris/kokosmælk
Det hele kommes i blenderen og blendes i ca. 2 minutter, tilsæt evt. mere æblejuice eller plantemælk for en tyndere konsistens.
Skriv et svar