Sikke en dejlig søndag morgen med lidt sol og mildt vejr. I går morges bagte jeg boller til morgenmaden men jeg havde lyst til noget andet idag. Valget faldt på en lækker morgensund smoothie og den var let lavet. I perioder laver jeg smoothie til morgenmad og synes at det holder mig mæt i lang tid. Jeg har ikke fulgt en bestemt opskrift men brugt det som vi lige har i huset og i køleskabet. Jeg har købt nogle net med økologiske blodappelsiner og de er bare så saftige og søde så jeg har brugt en hel skrællet appelsin, den halve avokado og den godt modne banan sammen med de øvrige ingredienser. Jeg har tilsat loppefrøskaller og olie af kæmpenatlysolie for at tilføre den lidt ekstra. Loppefrøskaller er rigtig godt for maven.
Morgensund smoothie:
- En lille moden banan
- 1/2 godt moden avokado
- 1 saftig blodappelsin
- 2 dl mandelmælk
- 1 dl frosne blåbær
- 1 spsk loppefrøskaller
- 1 spsk kæmpe natlysolie
Alle ingredienser, undtagen olien, blendes godt i 1-2 minutter og herefter kommes olien i og der blendes ganske kort så det bliver blandet godt. Portionen giver et stort glas og lige lidt til refill.
På vores rejse i december havde vi også nogle dage i Miami og de har rigtig mange spændende butikker som næsten alle sammen har et stort antal af lige så spændende bøger. Jeg har noget med bøger og specielt bøger om sundt mad. Jeg fandt så mange som jeg næsten ikke kunne leve uden og desværre var jeg ret begrænset af en bagagevægt som ikke måtte overskrides. Jeg tog billeder af de forskellige bøger for senere at kunne bestille dem senere. Jeg sad således på St. Thomas og bestilte bøger som faktisk allerede var modtaget derhjemme inden vi kom hjem.
Bog nr. 1-3-5 var de bøger som jeg valgte ud og ikke kunne undvære. Green Kitchen Stories og rejser havde jeg i forvejen. Stakken af disse bøger er rigtig spændende læsning og giver så meget inspiration til sundhed og ikke mindst sund mad.
Skriv et svar