Pavlova med rabarberskum og jordbær

image

Sikke en skøn Kr. Himmelfartsferie med varme, sol og blå blå himmel. Vi har nydt det og igår eftermiddags blev ældstebarnet på 24 år fejret. Vi havde inviteret søde fødselsdagsgæster og nød dagen ude på terrassen. Der var blevet bagt stakkevis af boller og også denne Pavlova med rabarberskum og jordbær. Pavlova er altid er et hit, og denne blev også  nydt og spist op til mindste krumme. Rabarberkompot kan sagtens laves dagen før og det samme kan Pavlovaen. For at kagen forbliver fin og hvid skal den bages ved kun 100 grader. Den smager også dejlig i chokoladeversionen som findes her

image

Pavlova:

  • 250 ml æggehvider
  • 450 g sukker
  • lidt salt
  • 8 tsk. kartoffelmel
  • 4 tsk. eddike
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  1. Pisk æggehviderne stive med salt og tilsæt efterhånden resten af ingredienserne. Pisk til massen er godt stiv.
  2. Fordel marengsmassen i en en ønskes form formet med bagepapir. Jeg brugte en mindre bradepande.
  3. Sørg for at lave den høj i siderne og med en fordybning i midten.
  4. Bages ved 100 grader i ca. 2 timer. Ønskes den blødere indeni kan den bages i ca. en time.
  5. Pavlovaen er svær at flytte fra bradepanden, så jeg har valgt at lade den blive deri.
  6. tages ud efter endt bagetid og lad afkøle i formen.

Rabarberskum:

  • 200 g friske rabarber
  • 75 g rørsukker
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1/2 l fløde
  • 500 g jordbær
  1. Rabarberne renses, skylles og skæres i små stykker på 2 cm.
  2. Kom rabarberne i et ildfast fad, drys med rørsukker og vaniljepulver.
  3. Bland det godt og læg staniol over fadet.
  4. Bages i ovnen ved 170 grader i  25 minutter.
  5. Lad rabarberne køle godt af, hæld det i en skål og bland dem godt. Stil på køl til det skal bruges.
  6. Pisk fløden til skum og kom herefter rabarberkompoten i med en dejskraber.
  7. Kom rabarberflødeskummet på Pavlovaen og pynt med jordbær i kvarte.

image

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latest from Instagram

Copyright © 2018 · Theme by 17th Avenue

Translate »
Menu Title