Puf, det fineste sommerstrik

PUF, så blev den fineste sommerstrik færdig. Puf er en opskrift af Lene Holme Samsøe fra bogen “Mig og mini strik” Jeg har strikket min Puf i den fineste håndfarvede mohairgarn fra Sabina Siestø i farven “ citronsorbet  med et strejf af hindbær”. Jeg har brugt ca. 150 g garn til en Puf i størrelse small.

Det er et hyggeligt og hurtigt strikkeprojekt, som jeg strikkede, mens jeg lyttede til en lydbog af Jojo Moyes. Det var ren afslapning midt i alt flytterodet, som heldigvis er et overstået kapitel de næste 5-6 måneder.

Min Pufbluse er blevet vasket på 20 grader på uldprogram på min gamle vaskemaskine. Dette blev dog først gjort efter jeg havde vasket min strikkeprøve først. Intet er værre end at vaske noget strik forkert og bunkevis af timer er forgæves, derfor vasker jeg altid først en strikkeprøve for at se om det går. Min erfaring siger mig at især mohairgarn skal vaskes på under 30 grader og jeg vasker mit på 20 grader med meget lidt vaskemiddel, som er beregnet til uldvask. 

Den fine Puf er så blød, let og fin og passer så godt til mine ynglingsjeans og faktisk også det danske sommervejr som i disse dage er lidt ustabilt. 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latest from Instagram

Copyright © 2019 · Theme by 17th Avenue

Translate »
Menu Title