Rabarbersuppe

image

De første afgrøder er begyndt at pible frem og årets første rabarber bliver nydt i forskellige opskrifter. At spise efter årstiden og de økologiske afgrøder som dyrkes her i vores have er noget som  jeg sætter stor pris på. Det er dog sparsomt med afgrøder lige nu, men krydderurterne vælter frem og vi kan begynde at høste purløg, mynte og citronmelisse. Et par små grønkål står fra sidste sæson og kan sagtens bruges endnu. Lige nu er det dog friske rabarber som nydes og som er på forskellige stadier i haven her og i sommerhushaven.

image

Den portion rabarber som vi høstede i sommerhuset i weekenden bliver brugt med omhu og er blevet lavet til både rabarbermuffins i kop og til denne rabarbersuppe, som vi har nydt iskold sammen med en kugle vaniljeis på en ganske almindelig mandag aften. Rabarbersuppe er en frisk og let dessert som måske ikke ser ud af meget men som i den grad overrasker på en positiv måde. Det er ikke sidste gang jeg laver denne rabarbersuppe og samtidig er den super nem at lave og kan sagtens laves dagen før den skal nydes. Næste gang vil jeg lave en tynd og let småkage til.

image

Rabarbersuppe 3-4 personer:

  • 350 g rabarber
  • 175 g rørsukker
  • 600 ml. vand
  • 1 tsk. vaniljepulver
  1. Rabarberen skylles og skæres ud i små stykker. Kom rabarber, rørsukker, vaniljepulver og vand i en gryde.
  2. Bring gryden i kog, rør og bland godt, lad det småkoge i 15 minutter.
  3. Tag gryden af varmen og stil koldt til det er kølet af eller til næste dag.
  4. Hæld nu rabarbersuppen gennem en si og hæld suppen på en kande som stilles på køl.
  5. Serveres iskold sammen med en kugle lækker vanilleis.

Tips: Brug den fra siede rabarber som kompot til lune nybagte boller. Mums ♥

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title