Jeg har været ved at male en rispapirlampe med dots og den er blevet ganske fin synes jeg. Hvor den kommer til at hænge har jeg ikke helt bestemt mig for endnu, men den er ganske hyggelig og jeg synes at en rispapirlampe giver et godt lys. Rispapirlamper kan købes for under en 50’er i Ikea og jeg havde en liggende til formålet.
Prokektet tog ca. 1 time og matrialerne havde jeg i forvejen. Jeg har brugt sort acrylmaling, en rund svamp på pind fra Søstrene Grene. Malingen hældte jeg op på 3-4 engangs vaskeklude i en plastik tallerken. Resultatet bliver bare bedre når man bruger vaskekludene, på den måde får man ikke for meget maling på. Lampen hængte jeg op i en snor i en krog i loftet og så var det bare at gå i gang med at lave dots hele vejen rundt. Projektet har givet mange nye ideer så jeg må have indkøbt nogle flere rispapirlamper.
Skriv et svar