Rustikke pølsehorn

 

image

Pølsehorn er altid et hit og efterspurgt her i huset og jeg er jo ret glad for langtidshævet dej fordi det er så let og ikke tager lang tid at lave. Desuden kan jeg godt lide det rustikke og grove, så jeg har lavet rustikke pølsehorn af groft og langtidshævet dej og med et drys sesamfrø så blev de faktisk også ret fine.

Til 8 rustikke pølsehorn brugte jeg:

  • 1/2 liter vand
  • lidt rapsolie
  • grovvalsede havregryn
  • knækket rug
  • hvedeklid
  • 1 tsk salt
  • hvedemel
  • 1/2 pose tørgær
  • 4 stk pølser fra Hanegal

Det er sådan en hurtig dej som jeg rører sammen. Først vand, olie, gær og salt. Herefter rører jeg det grove i, sådan lidt på øjemål og samler det med hvedemel. Det bliver en klistret dej men ikke flydende. Den hæver i minium 1 time i skålen på køkkenbordet eller 6-8 timer i køleskab.

Efter hævning breder jeg en skefuld dej ud på bagepapiret, lægger 1/2 pølse på og herefter en skefuld dej ovenpå, så pølsen er inde i den aflange bolle. De fik et drys sesamfrø og kom direkte ind i en 200 grader varm ovn i ca. 25 minutter.

image

 

Print Friendly, PDF & Email

Speak Your Mind

*

Translate »
Menu Title