Sensommerdag i sommerhuset

image

En skøn lun og solrig sensommerdag er blevet nydt i sommerhuset. Her er fred og dejlig ro, kun afbrudt af fuglefløjt og bølgernes brusen. Nå ja også af en plæneklipper Af og til, men her er skønt….. Frokosten blev nydt ude på terrassen ved det gamle havebord og herefter blev der plukket brombær og hyben i hegnet ved siden af. Brombærrene ryger i fryseren tror jeg og jeg har planer om at lave en portion hybenmarmelade med vanilje og mandler. Det smager skønt til en skive frisk rugbrød eller en nybagt bolle med en skive god ost.

image

Obligatorisk er turen ned til standen… Her går vi mange ture og samler vasket træ og fine sten. Jeg har i mange år samlet på slebet glas men her på Nordfyn finder jeg dog næsten intet.

image

image

På stranden finder vi fine sten som vi maler på.

image

Dronning Ingrid pelargonien trives i vinduet ud mod terrassen og blomstrer flot endnu.

image

Solmodne og dejlig store brombær fandt jeg i hegnet og lidt mere til fryseren. Skønt med en solrig og lun sensommerdag i sommerhuset og håber på flere af denne slags, selvom at vi snart skriver efterår i kalenderen.

 

Print Friendly, PDF & Email

Speak Your Mind

*

Translate »
Menu Title