Eddikesyltede rødbeder

image

Forleden da vi handlede i Rema 1000 faldt jeg over nogle små økologiske rødbeder. De har næsten altid økologiske rodfrugter i løs vægt, så kan man lige tage det, som man skal bruge. Egentlig havde jeg tænkt at de skulle bruges til at lave juice af, men det er jo også rigtig lækkert med hjemmelavet eddikesyltede rødbeder. Det blev så til syltede rødbeder og juice. Der er altså ikke noget bedre end en hjemmebagt leverpostej på lækkert rugbrød og eddikesyltede rødbeder. Leverpostejen er hjemmebagt men ikke hjemmelavet,- vi kører ind imellem til et økologisk landbrug ved Skanderborg. Der går der glade grise ude på markerne, med krølle på halerne og sjove grynt. Sådan skal dyrene efter min mening, helst have det.

image

Eddikesyltede rødbeder, 1 glas:

  • 1/2 kg små fine rødbeder
  • 2 1/2 dl eddike
  • 1 1/4 dl rørsukker

Rødbederne koges i vand i ca. 1/2 time, skrællen er lige til at grubbe af, men brug handsker. Herefter skæres rødbederne i skiver og kommer direkte op i et gammelt sylteglas. Eddike koges sammen med rørsukker og hældes herefter over rødbederne. Glasset lukkes til med det samme.

image

Økologisk bag selv leverpostej køber vi i store mængder ved Skanderborg. Nærmere bestemt ved det økologiske landbrug “Johannesminde“, hvor vi ofte køber vores kød. Når man kommer kørende og drejer ind ad grusvejen mod gården møder man glade grise på markerne på hver side af vejen og lidt længere væk går deres Limosine kvæg.

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latest from Instagram

Copyright © 2018 · Theme by 17th Avenue

Translate »
Menu Title